kl. er lidt i otte
og der er en mand nede på gaden
der bliver ved med at råbe "heyååå!"
det er ikke min yndlingsmåde at vågne på,
men tilgengæld er jeg ret vild med at vågne op
til lange beskeder, som man kan læse
flere gange i træk. dét er okay.

i går var min krop fuldstændig ude af sig selv
jeg var skiftende shaky, havde kvalme, træt
og så videre. det eneste jeg kunne gøre var
at grine. og det gjorde mig glad. for 6-7 måneder
siden havde min reaktion uden tvivl været gråd.
sikke langt man kan komme, når man får en
læge med speciale i psykologi, til at fortælle en
hvorfor man gør som man gør.
for så derefter at lade være med at gøre de ting.

det føles som om, at jeg er et balanceret sted i mit
liv. overordnet set er jeg glad, og føler et hvis overskud
og en socialtræng, som jeg ikke har haft i årevis.
jeg nyder det virkelig, hvorfor jeg også husker mig
selv på at stoppe op, og skrive de her tanker ned.

forleden fandt jeg min gamle blog, hvor jeg mobbede
mig selv på det groveste. der var ikke det jeg ikke var.
jeg kunne ikke finde mig selv i det, og der stod kun
sure, tvære og triste ting. det gjorde mig lidt mut til mode.
så nu vil jeg prøve, at efterlade mig flere rare ord.
der efterlader mig glad.