god dag. godt møde.
heldigvis gik snakken uden stop
vi gik en lang tur
lærte hinanden bedre at kende
på den der måde, hvor man begynder at snakke
om ting der rent faktisk betyder noget
sådan virkelig betyder noget

det hele sluttede af på fin manér
midt i nordvest
hvor han spurgte, om vi ikke skulle sørge for
snart at ses igen. det er jeg virkelig glad for
at han sagde.
for nu behøver jeg ikke gå og bekymre mig,
over alt muligt dumt. såsom "sagde jeg noget dumt?"
i kender det. du kender det.

og han sendte mig et nummer
lige da han kom hjem. det er da
en fin start på et bekendtskab.

(for dem der skulle være nysgerrige efter
slibrige detaljer, så holdt vi hverken i hånd
eller kyssede. heldigvis egentlig. det gjorde
det hele meget lettere, og renere. i hvert fald
for nu. til gengæld gav han mig et dejligt kram)